Sundolitt Climate House

Sundolitt Climate House

- Lavteknisk, lavenergobyggeri til lav pris

Sundolitt Climate House giver placeringsfrihed på alle byggegrunde

Sundolitt Climate House blev opført i 2009/2010 som Sundolitt’s bidrag til COP15 i København, dengang det eneste lavenergihus i Danmark uafhængig af placeringen på byggegrunden og således også af byggegrundens orientering mod verdenshjørnerne.

Sundolitt Climate House i Jægerspris er orienteret mod vest. Dette var muligt på grund af husets isoleringskoncept, hvor isoleringen af fundament, terrændæk, ydervægge og tag består af en ubrudt skal af EPS isolering.

Når Sundolitt Climate House byggesystemet er uafhængig af byggerundens orientering, betyder det også, at alle – boligejere, entreprenører og rådgivere – opnår den fulde frihed til at bygge energirigtigt hvor som helst.

Energimål

Sundolitt Climate House er energimærket til klasse A1. Energiforbrug matcher såvel passivhus standarden, som den dengang forventede nye klasse 2020 for lavenergihuse (BR2010).

Hele klimaskærmen i Sundolitt Climate House – fundament, terrændæk, ydervægge og tag – er isoleret med en skal af EPS, som kun er brudt ved vindues- og døråbninger.

De traditionelle problemer med kuldebroer omkring vinduespartier, ved ydervægsfundamenter og ved skillevægsfundamenter er i Sundolitt Climate+ House minimeret betydeligt:

  • Vinduerne er monteret direkte i ydervæggenes EPS isolering med forankring til KUB væggens betonkerne.

  • Ydervægsfundamenter er indkapslet i EPS isolering.

  • Skillevæggene er opført direkte ovenpå EPS terrændækket uden selvstændig støbt fundament.

Indeklimaet følges nøje

Siden huset stod klar til indflytning er indeklimaet fulgt nøje via målinger for bl.a. radon, formaldehyd, CO2, fugt og temperatur. Det sker via måleudstyr skjult i konstruktionerne, så målingerne kan ske uden at genere beboerne.

Firmaet Bygge- og Miljøteknik afsluttede  i 2012 indeklimaundersøgelser i huset. Dels ved målinger umiddelbart efter opførelse og igen  med opfølgende målinger i vinteren 2012.

Vurdering af resultater

De termiske målinger viste, at der kan opretholdes et behageligt temperaturniveau i opvarmningsperioderne. Den opnåede temperatur er ikke sammenholdt med energiforbruget, og energieffektiviteten kan ikke umiddelbart aflæses af målingerne.

Der ser ud til at være en stor sol indstråling gennem de syd- og vestvendte vinduer, da temperaturen i sommermåneden steg til høje værdier, der ligger over komfortniveauet. I sommermåneden ser lufttemperaturen i stuen ud til at følge overfladetemperaturen af den nordvendte facade. Temperaturprofilet for den vestvendte facade viser at varmestrømmen også om sommeren er udadrettet. For at reducere temperaturen indvendigt vil det derfor være nødvendigt med en tættere sol afskærmning og styringen bør sikre, at huset er afskærmet ved den største indstråling, specielt når der ikke er ophold i bygningen.
Overskudsvarmen kan kun vanskeligt ledes ud af bygningen og selv om natten, hvor den udvendige måling er faldet, optræder der stadig høje temperaturer inde i bygningen.

Målingen af luftskiftet og vurdering af CO2 niveauet viser, at ventilationsanlægget er indstillet korrekt til et luftskifte på ca. 0,5 gange i timen. Det viser samtidig, at der ikke fandt utilsigtet ventilation gennem andre åbninger i perioden, hvor der blev målt. En udluftning gennem vinduer og døre må anbefales i de sommerperioder, hvor overskudsvarmen ikke kan fjernes gennem ventilationsanlægget.

Måling af Radon koncentrationen viser tilfredsstillende lave værdier. I den anden måleserie udført i 2012, er der et enkelt døgn, hvor koncentrationen momentant stiger op i nærheden af den øvre grænse. Der foreligger ingen forklaringer på dette kortvarige og momentane stigning, da aktivitetsniveauet i huset ikke var kendt. Målingen blev foretaget i en periode, hvor den første lejer flyttede ud af huset og det kan have haft indflydelse på niveauet.

Det var forventet med et lidt højere formaldehydindhold i indeklimaet, da der dels var bygget senge og skabe af træfiberplader samt udført lagt gulve af lakeret bambus. Målingen viser dog et lavt gennemsnitligt niveau for måleperioden, der vurderes at skyldes en mindre afgasning fra materialerne end forventet samt en tilfredsstillende ventilation af bygningen. Det var oprindeligt forudset, at målingen skulle gentages efter 6-12 måneder, men grundet det lave niveau vurderes det, at et eventuelt forhøjet niveau ikke vil være relateret til bygningen, men udelukkende til inventaret.

Bygningen fremstår indvendigt med store og glatte flader, det må derfor forventes, at efterklangstiden er forholdsvis lang. En regulering af efterklangstiden er mulig ved valgt af inventar og planter. Det må anbefales, at der møbleres med inventar med en god lydabsorption da efterklangstiden i det umøblerede hus vurderes at være lidt højere end normalt for et hus af denne størrelse.

Tætheden i top

Trykprøvningen inden ibrugtagningen af Sundolitt Climate House viste et tilfredsstillende resultat og dermed også, at det nye byggekoncept for enfamiliehuse bestående af færdigstøbte EPS isoleringselementer og -plader klar til indbygning på byggepladsen i praksis honorerer kravene til moderne boligbyggeri.

Resultatet af trykprøvningen af Sundolitt Climae House var 0,52 h-1.

Stor interesse for Sundolitt Climate House

Gennem hele opførelsesperioden og helt frem til huset blev beboet i første halvdel af 2010 har Sundolitt Climate House været genstand for stor interesse fra omverdenen både nationalt og udenfor Danmarks grænser. Mange rådgivere, entreprenører og myndigheder har været på besøg i huset, og byggeriet har været omtalt i både den skrevne fagpresse og i bred vifte af elektroniske medier.

Sundolitt Climate House blev tildelt Energiprisen i 2014